Åbent i dag: 9.00 - 17.00

Gratis Levering

Alle produkter

Radiatormaling

Vores farver bliver grønne

Flügger har skiftet vores tonefarver ud med nye, derfor skal du være opmærksomt på, at der kan forekomme farvevariationer fra de gamle til de nye.

Men helt rolig – de nye tonefarver giver kun bedre dækkeevne, bedre kvalitet  og bedre holdbarhed kombineret med forbedret miljøprofil.

Man bliver da kun helt høj i hatten, når kvaliteten forbedres.

Nulstil

Varekategorier

Filter

Du har nu set 0 af 0 produkter

Radiatormaling

Hvorfor bruge radiatormaling?

Radiatormaling er især for jer, som bor i en lidt ældre ejendom som er knap så godt isoleret. Ligeledes hvor radiatoren er den primære opvarmningskilde, hvilket vil sige, at den vil blive forholdsvis varm. Når radiatoren kommer over 70 grader celsius, så vil den almindelige indendørs maling til træværk med tiden blive misfarvet, da malingen ikke holder til varmen. Det kan radiatormalingen godt holde til.

Hvilken radiatormaling skal jeg vælge?

Hvis dine radiatorer er din primære varmekilde, er det som nævnt en god idé at male dem med en radiatormaling, der er udviklet til formålet. Den tåler den konstante varmepåvirkning og giver dig derfor det bedste og mest holdbare resultat. Andre typer maling vil misfarves med tiden.

Men de fleste huse i dag er godt isoleret, og mange bruger ikke radiatoren, som den primære varmekilde, og i de tilfælde er det muligt blot at anvende den samme indendørs træmaling, der anvendes til de øvrige objekter i husstanden, såsom til fodlister. Det gør farvevalget nemmere og giver færre produkter at forholde sig til.

Det anbefales dog ikke at bruge samme indendørs træmaling, hvis det er under glans 20. Malingen vil være svære at rengøre, samt når overfladen er varm, tiltrækker den mere skidt. Derfor kan det anbefales at anvende glans 40 eller glans 50 hele vejen rundt.

Få det bedste resultat af dit malerarbejde

Når du skal male radiatoren, må den hverken være iskold eller brændvarm, men derimod lun. Når malerarbejdet er færdigt, skal du skrue lidt op for radiatoren, så malingen tørrer hurtigere. Ellers er der større sandsynlighed for, at den fugtige maling tiltrækker skidt. Under opvarmning skal du undervejs holde øje med, om malingen begynder at løbe.

Hvis radiatoren modtages med skrammer på lakken fra fabrikken eller lignede, skal området slibes mat med sandpapir.

Hvor ofte skal radiatoren males?

Der kommer helt an på din visuelle vurdering om den trænger. Hvis radiatoren kun er beskidt, vil man i de fleste tilfælde, kunne vaske den ren med grundrens. Er malingen slået af, vil du eventuelt kunne forsøge at duppe malingen på. Hvis resultatet ikke bliver tilfredsstillende, skal den genmales.

Hvilket tilbehør anbefales?

Til malingen af radiatoren anbefaler vi en langhåret pensel. Hvis radiatoren er helt glat og plan, kan en rulle med kort luv (lakrulle) anvendes.

Hvordan fjernes det?

Hvis malingen er begyndt at løbe, mens radiatoren er varm, skal man undlade at vaske malingen af. Hertil anbefales at slibe området ned med sandpapir efter behov. Hvis der slibes helt ned til jernet, er det vigtigt at der laves en grunding, da malerprodukterne er vandbaserede. Det vil sige en rustbeskyttende maling, som lukker overfladen af, så der ikke kommer rustpletter på radiatoren.

Hvorfor vælge flugger-horsens.dk?

En vision om bedre maling til bedre priser

om-os