Åbent i dag: 9.00 - 17.00

Gratis Levering

Alle produkter

Sokkelmaling

Mere end 56 års erfaring

Når du køber maling hos flugger-horsens.dk, har du valgt kvalitetsmaling fra danske Flügger farver, til en super god pris.

Flügger maling bruger vi dagligt i vores malerfirma; Malerfirmaet MEHR ApS, hvor vores kunder kun ønsker den bedste kvalitet af maling, når vi maler deres lofter eller vægge, indvendig træværk eller metal.

Nulstil

Områder
Mærkninger
Varekategorier

Filter

Du har nu set 6 af 6 produkter

Sokkelmaling

Hvad er sokkelmaling?

Sokkelmaling er en maling, som er udviklet til at kunne passe godt på din udvendig sokkel. Den gør soklen modstandsdygtigt over for vind og vejr, så ingen fugt kan trænge ind – men på samme tid er den også diffusionsåben, hvilket vil sige, at fugten også kan trænge ud indefra. Sokkelmalingen gør ikke kun dit hus sundt, den udsmykker også din facade, så dit hus kommer til at stå knivskarpt.

Kan jeg male min sokkel med facademaling?

I teorien kan du benytte facademaling på din sokkel, hvis det er, fordi du vil bruge den maling, som du har malet resten af huset med. Men du skal bare være opmærksomt på, at mange facademalinger ikke kan holde farven pæn, når den bliver tonet i en mørk farve. Ligeledes kan de fleste facademalinger heller ikke holde smuds, og den fugt som kommer fra jorden, væk. Derfor vil vi helt klart anbefale en maling, som er beregnet til sokler. Flügger har 2 rigtig gode i deres sortiment, som vi helt klar vil anbefale frem for en almindelig facade maling.

Hvilken sokkelmaling skal jeg bruge?

Som sagt har Flügger 2 super gode produkter til jobbet. De har Flügger Tag- og sokkelmaling og Facade Beton. Hvilken af dem, der er bedst til din opgave, kan du finde ud af ved lige at følge med lidt endnu.

Flügger Tag- og Sokkelmaling er en 100% acrylmaling, hvilket både gør den diffusionsåben, robust og meget vejrbestandig med en elastisk overflade, så den kan arbejde med overfladen. Sokkelmalingen er halvmat med en glans 15 og har en fantastisk god dækkeevne. Den kan dog kun fås i farven sort i 3 og 10 liters emballager.

 

3 gode grunde til at bruge Tag- og sokkelmaling

  • Robust og vejrbestandig overflade
  • Smudsafvisende
  • Hæmmer mug- og skimmelvækst

Facade Beton er en facademaling, men produktet er perfekt til sokler, hvis du ønsker andre farver end sort, da den kan holde alle farver pæne i lang tid. Facade Beton er robust, elastisk, diffusionsåben, vand- og vejrbestandig og giver en overflade med stort set ingen smudsoptagelse. Facade beton er mat og har en glans 5, hvilket giver den en super flot overflade. Og med dens carbonatiseringshæmmende effekt forhindrer den kuldioxid i at trænge igennem malingens overflade, og dermed forhindrer Facade Beton nedbrydning af betonens overfladen. Desuden beskytter den armeringsjern i beton mod rust.

3 gode grunde til at vælge at vælge Facade Beton

  • Robust, elastisk og meget farvebestandig
  • Vejrbestandig og smudsafvisende
  • Beskytter armeringsjern mod rust

Maling af sokkel – Husk altid, inden du går i gang

Er din sokkel helt ny, altså aldrig behandlet før, så skal du huske at grunde med Facade Primer. Det vil give overfladen en god mæthed, så din sokkelmaling kan hæfte ordenligt. Er din sokkel beskidt skal den have en gang Facade Clean, inden du grunder. Er din sokkel tidligere behandlet, så skal du bare rengøre den, inden du maler. Er der alger på din sokkel, er det vigtigt, at det er algefjerner, du bruger og ikke Facade Clean, da Facade Clean ikke går ind og dræber algerne, og de vil derfor komme igen i form af afskalninger, fordi sokkelmalingen ikke kan hæfte oven på alger.

Maling af sokkel hvornår?

Det bedste tidspunkt at male en sokkel er der delte meninger om. Det, der er vigtigt at have med i overvejelserne, er:

  1. Sokkelen skal være tør, ren og klar til malerbehandling
  2. Mal aldrig, hvis der er udsigt til nattefrost. Det kan ødelægge den nye malerbehandling
  3.  Mal ikke under 5 grader, og hold øje med vejrudsigten – jo koldere og fugtigere luften er, jo længere tørretid
  4. Undgå at male i direkte sol
Hvorfor vælge flugger-horsens.dk?

En vision om bedre maling til bedre priser

om-os