Ny farve til facaden? Bliv inspireret her!
Specifikationer
Halvmat fyldig dækkende overflade, som skjuler træets åretegning. Hæmmer mug- og skimmelvækst på overfladen.
– Fyldig og let påføring
– Hurtig genbehandling
– Maksimal holdbarhed
Produktanvendelse
Bygningskonstruktioner som f.eks. tagudhæng, gavlbeklædninger og facader. Lyse træsorter f.eks. fyr og gran, herunder tryk- og vakuumimprægneret træ.
Underlaget skal være grundet eller tidligere behandlet og rent, tørt, fast og egnet til overfladebehandling. Utilstrækkeligt beskyttet endetræ, vandfælder eller mulighed for vandansamlinger må ikke forekomme. Fugtindhold i træ inden malebehandling maks.: Vinduer og døre: 12 % ± 3, udhæng, hegn og beklædning: 18 %.
Behandling
Løstsiddende træbeskyttelse, maling og nedbrudte træfibre fjernes ved afrensning og slibning. Smuds, snavs, fedt og afsmittende materiale fjernes med Facade Clean. Alger, mug- og skimmelvækst fjernes med Facade Algefjerner.
Afrund skarpe kanter for at få bedst mulig dækkeevne. Alt bart træværk behandles før eller umiddelbart efter montering. Blanke, tidligere malede overflader skal matslibes. Nyt eller bart afrenset træ grundes med Flügger 01 Wood Tex Grundolie. Underlag, som har stået ubehandlet i mere end 4 uger, skal afrenses og løse træfibre fjernes. Optimal holdbarhed opnås ved to eller flere behandlinger.
Påføring
Pensel, rulle eller sprøjte. Ved påføring med rulle eller sprøjte efterstryges med pensel. Afstem valg af værktøj med krav til finish. Påfør vådt-i-vådt, afslut ved at stryge i samme retning. Anvend altid samme batchnr. på sammenhængende/ubrudte overflader. Kulde/varme kan påvirke materialets viskositet. Materialetemperatur ved sprøjtning min. 15°C. Kondensdannelse må ikke forekomme. Undgå at arbejde i direkte solskin. Kulde og øget luftfugtighed forlænger tørretid, gennemhærdning og genbehandlingsinterval.
Øget temperatur og lav luftfugtighed reducerer tørretid og gennemhærdning.
Gennemfør altid prøvebehandling for kontrol og accept af vedhæftning og resultat.
overflade
Halvmat og dækket overflade. Forventet holdbarhed 15 år. Overfladens holdbarhed afhænger af trækvalitet, konstruktion, lagtykkelse, arbejdets udførsel og eksponering. Holdbarheden kan derfor være kortere eller længere end angivet. Afsmitning fra stærke nuancer grundet overskudspigment kan forekomme. Spærrer ikke for gennemslag fra knaster og vandopløselige farvestoffer.
8 m²/liter afhængig af underlag og påføringsmetode
10 m²/liter pr. behandling ved høvlet træ
6 m²/liter pr. behandling ved uhøvlet træ
Støvtør: 1 Time
Genbehandlingstør: 5 Timer
Gennemhærdet: 28 Døgn
Fyldig og let påføring
Hurtig genbehandling
Maksimal holdbarhed