Erhvervserfaring til studerende

Aktivt arbejde med studerende - en rigtig ”win-win”-situation

Det er vigtigt for os at kunne bidrage med uddannelse og relevant erhvervserfaring til de næste generationer.

Undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser blandt andet at, ”studiearbejde er noget af det, der reducerer ledighedsrisikoen mest” og ligeledes viser resultaterne fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at et studierelevant job ”skiller sig ud som dét tilvalg, der øger beskæftigelsessandsynligheden mest, og som samtidig giver bedst mulighed for øget indkomst”.

Resultaterne viser tydeligt, at erhvervserfaring er en af de største faktorer til reduktion af nyuddannedes ledighedsperiode og lønindkomst, da erhvervslivet efterspørger netop dette.

Derfor er vi meget taknemmelige for at kunne være med til at bidrage til at løfte de unges kvaliteter og give bedre forudsætninger for deres fremtid. Vi søger jævnligt, samt modtager mange henvendelser fra unge og ambitiøse mennesker, såsom folkeskoleelever eller studerende. Ved alle forløb og/eller ansættelser har vi altid de unges skole og studier i fokus, således at vores studerende medarbejdere både får tid til at tilegne sig værdifuld erhvervserfaring, samt holde fokus på skolegangen og studierne.

Samlet set er initiativerne med til at give vores malerforretning et friskt pust fra de idérige og ambitiøse unge mennesker og ligeledes kan vi bidrage med erhvervserfaring til dem. En rigtig ”win-win”-situation. 

Vi håber, at vores initiativer vil bidrage til at give erhvervslivet mod på til at lade de studerende som vil få muligheden for at tilegne sig erhvervserfaring. Hos Mehr ApS har vi ikke fortrudt ét sekund.  

Herunder kan du læse om nogle af de forskellige tiltag og samarbejder, hvor uddannelse og erhvervserfaring har været fokus for alle parter.

Line Madsen - VIA University College i Horsens

Professionsbachelor i international handel og markedsføring

Vi fik muligheden for at indstille vores webshop som eksamensopgave for de studerende på Professionsbacheloren i international handel og markedsføring på VIA University College i Horsens.

Vores webshop blev udvalgt og pludselig var vi blevet til 60 ihærdige studerendes eksamensopgave i faget Digital Markedsføring. De studerende kom med mange gode og dybdegående bud på, hvordan vi kunne nå bedst ud til forbrugerne.

Her valgte vi at ansætte en af de studerende, Line Madsen, for at hjælpe med netop dette. Det blev til et samarbejde udover det forventede, og inden for et par måneder havde Line formået at få godt gang i omsætningen.

Desværre er Line ikke ansat hos os mere, da hun måtte videre i sin uddannelse og karriere.

Mikkel Grønne - Erhvervsakademi Aarhus

Professionsbachelor i e-handel


Efter at vi har oplevet succes med at overlade ansvar til studerende, er de blevet en fast del af medarbejderstaben. Derfor valgte vi at ansætte Mikkel Grønne til at fortsætte med den digitale markedsføring.

Ved ansættelsestidspunktet læste han til markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Aarhus, og i dag læser han en professionsbachelor i e-handel på akademiet. Han har, som Line, ligeledes givet et betydeligt afkast til virksomheden og er stadig ansat hos os i dag.

Mikkel har haft faget Digital Markedsføring under sit studie på markedsføringsøkonomuddannelsen, hvor de grundlæggende kompetencer er blevet tilegnet. Vi ser meget frem til at følge hans studie på professionsbacheloren i e-handel, hvor vi vil bidrage med rammerne for anvendelse af tilegnede teori i praksis. 

Følg med på siden, hvor vi løbende vil opdatere med de nye og spændende samarbejder, som vi indgår med de studerende.